Skagensvej 87A, 9800 Hjørring

Etplansvilla med skoven direkte i baghaven

Beliggenheden med skoven direkte i baghaven er virkelig skøn, og I kan endda nyde udsigten til naturen fra boligen, som ligger helt ugeneret. Samtidig er alt til hverdagen tæt på, og I kan gå eller cykle til indkøb, skole og meget mere. Huset er velindrettet med fire værelser, badeværelse, toilet og gode opholdsrum. Den store grund på 1.375 m2 er også et plus.

I bor centralt, men samtidig afsides, så privatlivet er sikret, og med skoven og Hjørring Bjerge så tæt på bliver naturoplevelser en fast del af tilværelsen. Indkøbene klares til fods, mens børnene cykler til skolen, og pendleren vælger samme transportmiddel til Hjørring Station. Det er også nemt med en kort rute til motorvejen.

Den naturskønne beliggenhed opleves også fra huset, for udsigten er flot gennem de velplacerede vinduer, der også sikrer jer masser af lys. Boligen er malet i 2021, hvor det store badeværelse også blev pudset op, ligesom der blev lagt gulv i entréen og walk-in-closet. I 2022 kom fjernvarmen til, og desuden er der en hyggelig brændeovn i stuen.

Netop den store stue i to afsnit og med havedør bliver et herligt aktiv, når I samler familien eller nyder hverdagen sammen. I forbindelse hermed har I køkkenet udført i en tidløs stil og med spiseplads. Boligen har bryggers, toilet og et badeværelse med både kar og brus. Sidstnævnte har også gulvvarme. Der er fire værelser, så I får plads til fremtidsplaner. Den store garage med værksted giver også attraktive rammer til eksempelvis hobbyprojekter.

Haven, der grænser op til lille skovområde og giver direkte adgang dertil, er solrig og stemningsfuld, og I vil opleve besøg af rådyr og meget mere på egen grund. Placeringen tilbagetrukket fra vejen bidrager yderligere til, at I kan være jer selv.