Multianvendelig og skøn ejendom på Tversteds bygrænse
Velkommen til en af Tversteds mest naturskønne ejendomme omkranset af Tversted Å. Her er mulighed for friluftsliv, naturskønne omgivelser og masser af gode kvadratmeter i boligen, der kan bruges som suveræn bolig til den pladskrævende familie eller kombineres med B&B samt alskens liberale erhverv. En helt unik beliggenhed i den aktive by Tversted!
Ejendommen emmer af landlig idyl med sit charmerende ydre, sin hyggelige gårdhave og store naturgrund.
Indenfor i huset træder du ind i en stor og åben entre med gulvvarme og adgang til husets overetage. Videre finder du det nyopførte og hyggelige køkken, samt stuen med synlige bjælker, der er indrettet i landlig stil. I stueplan finder du yderligere husets rummelige soveværelse med skøn skabsvæg, hvor der er udgang til en lille hyggelig solrig terrasse, et viktualierum som i dag bruges til walk-in-closet, et stort badeværelse og et rummeligt multirum med gulvvarme. I multirum er gulvvarmen to faset, hvilket gør det muligt at dele rummet i to.
På husets første sal, som har været brugt til udlejning gennem AirBnB, finder du et flot og istandsat badeværelse, tre værelser som er godkendt til liberalt erhverv og en opholdsstue.
På ejendommen finder du en stor dobbeltgarage, et mulighedsrigt udhus og en lade med løsdrift til hestehold. Udhusets ene rum er udstyret med en funktionel håndvask og gode muligheder for værksted eller kreative udfoldelser.
I haven har man flere gode kroge, hvor der er rig mulighed for at nyde naturen fra første række. Her er opført to hestefolde, en æblelund med æbletræer langs Tversted Å og tre terrasser.