Trynmosevej 12, Sørig, 9881 Bindslev

Charmerende villa i naturrige omgivelser ved Bindslev

Hvis I længes efter at flytte ud i naturen, hvor der er fred og ro med plads til de store armbevægelser, så bør I se nærmere på denne charmerende villa nær Bindslev. Foruden et hjem til familien, får I hele 26.630 m2 grund med skov, sø og et rigt dyreliv, der ofte lader sig spotte. Grunden inkluderer desuden to små hytter med brændeovn, så I kan udforske området og sidde i læ, hvis det bliver regnvejr. Den mindste af de to hytter er placeret lige ved søen, og indbyder til en frokost i det fri. Samtidig får I en garagebygning med et værksted, der tilgodeser handymanden- eller kvindens behov.

Huset er opført i 1935 og råder over 125 m2 fordelt over halvandet plan, hvor alt er vedligeholdt. Senest i 2020 blev der indlagt fibernet, ligesom en istandsættelse af kvistene bliver udført i sommeren 2020. I 2018 er der lagt nyt gulv og nogle af skabene er udskiftet i køkken-alrummet.

I bydes indenfor i entréen med brusebadeværelset på højre hånd og bryggerset på modsatte side. Lige ud fortsætter I ind i spisestuen, der også fungerer som et bindeled til det ene af hjemmets to værelser. Resten af etagen råder over en dagligstue med en hyggelig brændeovn, der luner godt i de kolde måneder. I forlængelse heraf finder I køkken-alrummet. Stuen munder ud i udestuen med ovenlysvindue og brede vinduespartier, således I kan følges med i årstidernes gang. På førstesalen venter jer yderligere en stue samt endnu et værelse. Denne stue kan I vælge at inddrage, og i stedet skabe et soveværelse eller en legeafdeling til de mindste.

Med nøglerne hertil bosætter I jer omtrent 30 minutters kørsel fra Hjørring, Skagen og Frederikshavn. Tættere på finder I feriebyen Tversted samt Bindslev, der tilbyder skole, pasningstilbud, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder.