Svenstrupvej 16, 9760 Vrå

Nedlagt landsbrugsejendom med egen skov og sø

Mellem Vrå og Tårs finder I denne nedlagte landbrugsejendom i smukke omgivelser. Her kan I se frem til en hyggelig beboelse i ét plan med et godt udhus og en naturskøn grund, hvor I finder egen skov og sø. I har samtidigt nem tilgang til motorvejen.

Boligen præsenterer sig flot med et solcelleanlæg på stuehusets tag, og inden døre kan I brede jer over 215 kvadratmeter. Den indretningsvenlige opholdsstue præges af en rustik atmosfære med synlige loftsbjælker, og vinkelformen giver anledning til at etablere en fin hyggekrog.

Alrummet prydes af et nydeligt, tosidet HTH-køkken i jordnære nuancer som til dels udgøres af en køkkenhalvø med udsyn til spisebordet. Der er brugbar skabs- og skuffeplads til køkkenremedierne, og fra alrummet har I adgang til et værelse.

Badeværelset er forsynet med gulvvarme og blev renoveret i 2009/2010, så det fremstår stilfuldt med moderne loftspots, et væghængt toilet og en integreret håndvask i bordpladen. I får også et praktisk bryggers, hvor der kan monteres vaskefaciliteter.

Fra en separat fordelingsgang udspringer tre værelser med fast skabsplads. I kan ligeledes tilgå et kontor, hvorfra I har adgang til en dejlig udestue, som er med til at forlænge de varme sommerdage. Endeligt er der et tilbygget udhus med plads til diverse hobbyaktiviteter.

Herlighederne fortsætter udenfor, hvor der venter en stenbelagt gårdhave med grønne beplantninger, et drivhus og et terrassemiljø. Som en lækker detalje er der her en lille sø, som sætter prikken over i'et på den idylliske stemning.

I kan plukke smagfulde frugter i haven og nyde dem på den solrige terrasse, som I finder foran udestuen. Her er der altså rig mulighed for at dyrke naturen uden at forlade grunden, da I også får jeres helt egen grantræsskov.

Kontakt os for en fremvisning.