Unik og charmerende bolig - i naturskønne omgivelser!
Det er slet ikke langt ude på landet, men alligevel lige akkurat langt nok til, at landskabet åbner sig på den der særlige måde, der giver plads og lys og luft, også drejer man af ved en af de små stikveje og føler sig endelig rigtigt hjemme, fordi man er det. Boligen her er usædvanligt indbydende, fuld af charmerende atmosfære og en alligevel nutidig æstetik.
Her er 234 kvadratmeter beboelse - og ud over den store havestue, atelieret, fordeler de sig på entré, køkken, et stort, praktisk bryggers, spise- og opholdsstue, begge med brændeovn, to værelser samt to badeværelser fordelt på to plan.
Huset er kendetegnet ved både kvalitet og funktionalitet - alt er velholdt og så er lysindfaldet prioriteret på en måde, der giver plads til, at de naturskønne omgivelser og årstidernes skiftende lys, kan sætte klædeligt præg på alle hjemmets rum. Alle rum er store og lyse og det er nemt at indrette sig bekvemt og smukt i de rene, rolige linjer.
Stor grund på 4.333 kvadratmeter - smuk stenbelagt gårdsplads med pigsten, frodig og uforstyrret have med store træer, køkkenhave, fine terrasser med læmure og god plads til at invitere gæster til grillhygge.
Huset er også i det ydre smukt og indbydende, og så klæder det omgivelserne - og hvis idyller findes, så er det fundet! Garage, værksted, disponibelt rum og udhus til opbevaring. Fantastisk drivhus næsten et orangeri, hvor man på den ene eller anden måde kan høste frugten af sit arbejde. Skøn egn med alsidigt byliv og en af Europas lækreste badestrande.