Indflytningsklar villa med solrig have centralt i Hjørring
Et stort, lyst opholdsmiljø, fire værelser og en dejlig, solrig have er blot et udpluk af, hvad der venter jer i denne villa. Boligen ligger i et attraktivt kvarter i Hjørring, hvor der sjældent udbydes boliger, og herfra er I tæt på skoven og alle hverdagens fornødenheder.
Villaen præsenterer sig nydeligt med en hvid facade, der blev malet i 2021, og et tag fra 2017. Bilen parkeres i carporten, inden I træder over dørtrinnet til entréen.
Indenfor venter jer flotte, gennemgående trægulve fra 2017, hvilket skaber en harmonisk sammenhæng. Det naturlige omdrejningspunkt er den store, hyggelige stue, der ligger i åben forbindelse med køkkenet. Stuen er udstyret med en brændeovn, og den dobbelte terrassedør forbinder jer med den sydvendte terrasse i sommerhalvåret. Køkkenet er stilrent med lyse elementer og en ovn i ergonomisk højde.
Derudover indeholder boligen fire værelser, der ligger på rad og række, og dertil kommer et badeværelse, hvor I både har en muret bruseniche og plads til vaskefaciliteter.
I skal glæde jer til at indtage den sydvendte terrasse om sommeren, hvor I kan slappe af og grille under solens stråler. Her er rigelig plads til havesæt, solsenge og grill, og bevæger I jer længere ned i haven, har I en dejlig græsplæne, som omkranses af hæk.
I bosætter jer i et roligt kvarter med få hundrede meter til Bagterp Plantage og let adgang til alle hverdagens fornødenheder i form af busforbindelser, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter, skole og pasningstilbud. Motorvejen kan tilkøres på rekordtid, og I når hurtigt bymidten på cykel.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag.