Stor landejendom med mange muligheder i Nørre Tornby - 11,6 ha jord!
Der venter jer et væld af plads og muligheder i denne store landejendom, som ligger på Hovedvejen 76 i Nørre Tornby nær stranden. Hertil hører 11,6 hektar jord, og ejendommen rummer et stuehus i halvandet plan samt en anseelig udbygning med mulighed for at drive café, gårdbutik eller andet erhverv. Endelig venter jer også en dejlig have med flere terrassemiljøer.
På jeres kommende adresse bliver I omgivet af åbne marker, som skaber en idyllisk stemning. I vil uden tvivl værdsætte den korte afstand til Tornby Strand med sandbund og klitter, hvor I kan tage en dukkert om sommeren. Hverdagens behov i form af skole, daginstitution og indkøb finder I i nabobyerne Tornby og Horne, der hurtigt nås i bil.
Ejendommen er opført i 1907 og præsenterer sig pænt udefra med en hvid facade og et solcelleanlæg på taget, mens boligen også er forsynet med en luft-til-vand-varmepumpe. Stuehuset og udbygningen danner ramme om den hyggelige gårdsplads, hvor I kan sidde, når vejret er godt.
Stuehuset rummer en stue, et køkken og masser af værelser på begge etager, og dele af førstesalen kan anvendes til udlejning eller Bed&Breakfast. Hjemmet fremstår generelt i velholdt stand, og der hersker en lys og behagelig stemning. Foruden et gæstetoilet er der to badeværelser, hvoraf det ene er lækkert indrettet med et spabad og en bruseniche.
I udbygningen er der alt fra en bar til en gårdbutik, og de mange anvendelige kvadratmeter kan bruges til lige det, I drømmer om. Det egner sig helt ideelt til det kreative erhverv eller en form for butik. Endvidere er der en separat bygning i form af et gæsteanneks, der kan bruges til udlejning til Air-BnB eller udflytter bolig til den store teenager.
De meste af jorden er udlejet til en landmand i 2023, og den aftale kan sagtens fortsætte. Derudover kan I se frem til den store have med et kæmpe græsareal og flere skønne siddepladser, heriblandt den charmerende havepavillon.