Spændende landejendom med mange anvendelsesmuligheder!
Tæt på Jyske Ås og lidt uden for Klokkerholm ligger denne mulighedsrige landbrugsejendom med flot udsigt til naturskønne omgivelser. Fra ejendommen er der 20 - 30 min. kørsel til Ålborg, Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn.
Bygningssættet består af stuehus på 251 m2 bolig fordelt på 2 plan og opført i 1979. Tidligere kostald på 420 m2 (staldinventar er fjernet) opført 1974. Lade på 330 m2 opført 1932. Stald/garage på 144 m2 opført 1932.
Stuehusets planløsning byder på baggang med adgang til grovkøkken/bryggers, viktualierum, badeværelse med bruseniche samt kontor. Stort køkken/alrum med trappe til 1. sal. Forgang med adgang til gæstetoilet. Stor opholdsstue. 1. salen er indrettet med stort soveværelse mod øst, hvorfra der udgang til svalegang. 2 gode værelser samt stor opholdsstue/værelse.