Flot landejendom på grænsen mellem by og land - god plads til hestehold!
Blandt åbne vidder nær bygrænsen til Hjørring finder I denne attraktive landejendom, der henvender sig til den pladskrævende familie med interesse for heste eller andet mindre dyrehold. Med 16,6 hektar jordtilliggende, en stor stald og et knap 400 kvm maskinhus tilbyder ejendommen også de perfekte rammer for den selvstændige håndværker og jagtentusiasten. I får et flot stuehus på 398 kvm med fem værelser, tre badeværelser og skønne opholdsrum.
Landejendommen "Mølholm" ligger i landlige omgivelser med udsigt over langstrakte marker til alle sider, og alligevel er der gode naboer i nærheden. Trods den idylliske beliggenhed er der omtrent to kilometer til skole via cykelsti, og det tager under ti minutter at nå til indkøbsmuligheder i bil.
Jorden er placeret rundt om bygningerne, så de er lette at tilgå. Med både mark, skov og eng er der masser af muligheder, og haven, som prydes af flotte træer og et sekskantet orangeri, er en fantastisk oase. Grunden byder også på en dobbeltgarage, og det er værd at nævne, at der ikke er nogen jagtaftaler eller andre aftaler forbundet med matriklen.
Stuehuset fremstår præsentabelt med solidt, rødt murværk, en syvtrins murstens/granit-trappe og træ/alu-vinduer. Boligen er lys og indbydende, og den indeholder i stueplan to stuer en suite og et køkken-alrum med en kogeø. Dertil kommer et bryggers og et viktualierum samt et værelse og to badeværelser. På førstesalen ligger en stor stue samt fire værelser og et badeværelse. Ejendommen har hertil et Stokerfyr.
Alt i alt en ideel ejendom for familien, der ønsker masser af udfoldelsesmuligheder både inde og ude.