Græshedevej 135, 9800 Hjørring

Naturejendom på 6 hektar jord nær Hjørring

Der er den skønneste udsigt over åbne marker med græssende køer fra denne naturejendom på 133 veldisponerede kvadratmeter. Huset ligger på en seks hektar stor grund med endeløs udsigt mod vest og nord over blomstrende enge. En del af jorden er udlagt som juletræsmarker i afdrift, hvor juletræsproduktion kan genoptages eller fortsætte som skov. Der er endvidere muligheder for dyrehold og jagt på de frodige græsarealer, ligesom naturen er tilstede året rundt i form af fugle- og råvildt.

Til trods for de naturrige omgivelser er der blot 1,2 kilometer til Børnehaven Møllehaven og 5,4 kilometer til Bagterp Skole og 5,1 km til en velassorteret Netto. Der er ikke meget længere til Hjørring by og til motorvejen med forbindelse til resten af landet.

Ejendommen egner sig perfekt for den selvstændige håndværker eller jer, der ønsker at bo i pagt med naturen og alle dens sanseligheder. I kan får desuden suveræne gode muligheder for at udbygge boligen og dermed gøre den større, ligesom I kan modernisere den for et mere tidssvarende udtryk. Ejendommen opvarmes desuden med et Black Star-træpillefyr fra 2013.

I al sin enkelhed rummer boligen en stor vinkelstue med charmerende træbjælker i loftet. Fra stuen er der udgang til en skøn udestue med træpillebrændeovn og flotte glaspartier - et herligt rum, som stort set kan benyttes året rundt. Herudover er der et pænt og funktionelt køkken samt to store værelser, der begge har indbyggede skabe. Stueplan rummer også et praktisk bryggers, et klinkebadeværelse samt en møblérbar entré med trappe til førstesalen.

På førstesalen finder I endnu et værelse samt en repos, der kan anvendes som kontor. Endelig er der et uudnyttet loftsrum, som kan moderniseres og gøres brugbart.
Med til ejerskabet hører også en ladebygning med et væld af anvendelsesmuligheder. Hertil kan nævnes, at der er godkendt nedsivningsanlæg.

Ser I muligheder, og passer livet i landlige omgivelser perfekt ind i jeres fremtidige visioner, så er denne naturejendom lidt uden for Hjørring et perfekt match.