Saltum Strandvej 140, 9493 Saltum

Hyggeligt sommerhus i naturskønne Saltum

Charmen vil ingen ende tage ved dette hyggelige sommerhus, som befinder sig i et attraktiv område i Saltum ikke langt fra Vesterhavet. Her kan I se frem til yderst fredelige omgivelser, så hverdagsbatterierne kan lades op på ny.

Vi befinder os på et populært feriested med et væld af spændende aktiviteter for alle aldersgrupper. Klitterne og vandet nås på kort tid, og ellers kan I fornøje jer med både golf, minigolf og et smut til svømmehallen, hvis det ikke er strandvejr. I kan også planlægge en udflugt til Fårup Sommerland eller tage til Blokhus og Løkken, der altid summer af liv og mennesker om sommeren.

Grundens 2.374 m2 omkranses af frodige træer og buskads, som sikrer jer et helt privat tilholdssted. I kan både nyde det grønne terræn fra én af de to terrasser, eller gå på opdagelse på matriklen for at komme endnu tættere på naturen.

Indenfor i det grønmalede fritidshus venter en forskudt planløsning, hvilket giver en interessant indretning. Også de mange forskellige glaspartier i facaden og loftkonstruktionerne til kip efterlader en helt særlig atmosfære. Den nedsænkede stue vil være ét af yndlingsstederne at opholde sig, da her er brændeovn og udgang til en terrasse. Samtidig er der åben forbindelse til det hævede køkken-alrum, så miljøerne stadig føles forbundne.

Det åbne køkken byder på alt dét, I har behov for til madlavningen, og sågar er der opvaskemaskine. Ved alrummet kan I også tilgå endnu en terrasse. Resten af kvadratmeterne er dedikerede til et badeværelse og tre værelser, hvoraf det ene har en hems med flere anvendelsesmuligheder.

Er I interesserede i flere oplysninger? Ring og bestil en fremvisning.