Sommervej 27, Skal Klit, 9800 Hjørring

Klassisk sommerhus med flot havkig

I første parket til det smukke og brusende Vesterhav udbydes nu dette flotte sommerhus med god plads til at samle hele familien. Her får I fornøjelsen af en privat oase, hvortil I kan trække jer tilbage fra hverdagens hektiske tempo og komme helt ned i gear. Glæd jer til at nyde godt af den betagende udsigt fra stuen såvel som i haven, mens I kan sidde i læ i én af de mange hyggekroge. Selve sommerhuset rummer 58 kvadratmeter og har desuden en garage med gæsteanneks og toilet.

Området er et attraktivt destinationsmål for jer, der drømmer om rolige og fredelige omgivelser med friske havbriser. Fra adressen er der kun 150 meter til vandkanten, så I kan uden problemer nemt vandre frem og tilbage flere gange i løbet af dagen, starte med et morgendyp eller se solen gå ned i horisonten. Får I brug for lidt luftforandring, så er der kun en kort køretur på fem minutter til Skallerup Seaside Resort , hvor der er et væld af ferieaktiviteter og de nærmeste indkøbsmuligheder.

Tilbage på matriklen kan I se frem til en ugeneret, stor grund, der er nydeligt omkranset af en ældre og frodig beplantning. Her er grunden nem at holde, og så har I gode læforhold i gårdhaven, så I kan sidde ude allerede fra det tidlige forår.

Sommerhuset fremtræder klassisk og pænt, og så er det nymalet inden for de seneste par år. Huset er generelt løbende istandsat med nyere garageport, læhegn, vindskeder samt tagrender. Bemærk at der er foretaget kystsikring.

Indenfor får I et hyggeligt opholdsmiljø, hvor stue og køkken går i ét. Nyd tilværelsen her med øje på de fine detaljer, og oplev de to gode værelser med mulighed for at integrere mange sovepladser. Afslutningsvis er der et flot og funktionelt brusebadeværelse samt et disponibelt rum.