Vandværksvej 56, 9800 Hjørring

Spændende og harmonisk kvalitetsvilla i Bagterp

I Bagterp udfolder denne flotte og præsentable etplansvilla sig, der er opført i en tidløs arkitektur og byder på hele 252 m2. Her kan I fryde jer over lækre materialer og komfortable løsninger, som er nøje udvalgt og stilsikkert udført.

Den stilrene og toneangivende bolig er opført i 2008 på en stor, solrig grund, der breder sig over 3.443 m2. Foruden et dejligt hjem, venter jer også en isoleret garage på 56 m2 med gulvvarme og el-port. Selve huset gemmer på et prægtigt lysindfald takket være de brede vinduespartier, der nærmest trækker naturen ind i boligen. Derudover finder I akustiklofter, solcelle- og Genvex-anlæg samt gulvvarme overalt.

Indenfor er der tænkt over den moderne families behov med mulighed for at danne et særskilt forældreafsnit med et soveværelse og adgang til et badeværelse samt en regulær børneafdeling, hvor de resterende tre værelser deles om yderligere et badeværelse. Begge badeværelser er i øvrigt elegant indrettet med smarte betonhåndvaske, sort interiør og muret bruseniche.

De sorte, karakterfyldte køkkenelementer fra Invita får fint modspil af den hvide
bordplade og de integrerede hårde hvidevarer i stål, og køkkenet understreger
smukt hele boligens ensartede udtryk. Fra køkkenøen er der udsyn til alrummet,
hvor de franske døre fører jer videre til dagligstuen. Hjemmet afrundes på fineste vis af en rummelig entré og en baggang med vaskefaciliteter og ekstra skabsplads.

Den lune årstid tilbringes på fliseterrassen i haven, hvor I kan nyde roen og udsigten over den store græsplæne med forskellige grønne beplantninger. Haven råder også over et haveskur og en mindre, overdækket terrasse, hvor morgensolen rammer perfekt.

Jeres nye hjem på Vandværksvej 56 er tæt på både daginstitution, skole, idrætsklub og indkøbsmuligheder, ligesom I ikke er langt fra motorvejen.

Kontakt os for en fremvisning.