På Hyacintvej 8 i Højene dukker denne skønne etplansvilla op i et herligt område. Her får I i alt 154 m2 villa med udhus og en flot, integreret udestue. Hjemmet indeholder et spisekøkken, en stor opholdsstue og to værelser. Ude vil I elske de solrige terrasser.
Villaen ligger på en fredelig vej med rart naboskab og nærhed til naturen såvel som alt til hverdagen. Eksempelvis ligger ejendommen lige ved det skønne naturområde Hjørring Bjerge, hvor vandreruter leder omkring spændende dyre- og planteliv. Samtidig har I under én kilometer til busstoppested, dagtilbud og indkøb, mens bilen kan få jer til endnu flere tilbud i Hjørring centrum på godt fem minutter.
Tilbage på adressen møder I det gule murstenshus med tilhørende carport. Boligen ligger på 1.075 m2 grund med charmerende detaljer såsom de store rododendroner og flisegangene. På terrasserne kan solen virkelig nydes, og hertil er der fint med plæne til leg eller dyrkning af krydderurter.
Udestuen er en skøn overgang mellem ude og inde. Loftet er ført til kip, og vinduerne i gavlen strækker sig helt til tops, så I får flot udsigt til årstidernes gang. Udestuen kan tilmed benyttes hele året med den hyggelige brændeovn. Der er ekstra opholdsmiljø at gøre godt med i stuen, hvor I snildt finder rum til jeres personlige indretning. I køkkenet finder I et klassisk udtryk med opbygning i vinkelform, der efterlader plads til en spisekrog.
Af de to værelser er det ene særligt stort og har tidligere været delt i to. Til slut skal I se badeværelset med bruseniche samt den ekstra opbevaringsplads i udhuset, der kan tilgås direkte fra udestuen.
Lyder det som jeres nye drømmehjem? Tøv ikke med at bestille en fremvisning.