Lækker 1-plansvilla på 151 kvm tæt på indkøb, skole og motorvej!
Denne villa på Violvej 7 i Åbyen er beliggende på en dejlig solrig 704 kvm stor grund. Omgivelserne er rolige og på den lukkede villavej får du ene af gode naboer med oven i købet. Fra boligen er der ca. 1 km til skole, idrætsfaciliteter, indkøb og motorvejstilkørsel. Afstanden til Hirtshals centrum er blot 5 km, Hjørring Centrum 12 km og kun et par km væk finder du en rigtig god golfbane samt strand, sand og vand. Whats not to like!
Villaen er oprindeligt opført i 1967, men i 2012 blev det daværende hus væltet (på nær ca. 9 kvm væg) og der er således tale om et mere eller mindre nyere hus. Villaen, der er grundmuret, fremstår med vandskurede og hvidmalede vægge. Vinduerne og yderdørene er mahogni og tagbelægningen er med sorte betontegl. Boligen har gulvvarme overalt, opvarmes med naturgas og har indlagt fællesantenne/internet igennem HAS.
Hjertet i denne skønne bolig er det smukke lyse køkken/alrum, hvorfra der er åben forbindelse til dejlig opholdsstue samt udgang til herlig sydvendt og solrig terrasse på 45 kvm. Planløsningen byder ligeledes på rummelig entré med indbygget skydedørsskab, praktisk vaskerum, 4 værelser (heraf 3 med skydedørsskabe) samt 2 dejlige badeværelser. I entré, vaskerum, køkken/alrum samt på begge badeværelser er der lyst klinkegulv. Stue samt værelser er med lyse trægulve. Lofterne i hele villaen er hvidmalede gipslofter og indvendige døre er ligeledes hvide.
Til villaen hører ligeledes 25 kvm overdækket terrasse og en skøn lukket have med god plads til børneleg og andre aktiviteter. Til slut skal vi lige huske at nævne carporten samt det isolerede redskabsrum, der ligger i forlængelse af villaen og er opført i sortmalet klinkbeklædt træ.