Blishønevej 26, 9800 Hjørring

Istandsat enderækkehus på attraktiv beliggenhed

På en blind vej i Sankt Knuds By i Hjørring ligger dette virkelig velindrettede enderækkehus med en dejlig udsigt til et grønt areal. Her får I et istandsat hjem samt en utrolig attraktiv placering i et roligt og naturskønt område, og til grundejerforeningen hører en mindre legeplads og boldbaner.

Murstensejendommen er opført i 1977, og boligen har gennem årene undergået flere forbedringer. I 2017 er der lavet ny sternbeklædning på gavlen samt overbeklædningsbrædder, og yderdørene samt flere vinduer er fra 2013. Året forinden er der lavet carport med redskabsrum samt flisebelægning, og i 90erne er trælofterne og de indvendige døre ordnet. Dertil kommer et renset og malet tag i 00erne.

Også indenfor fremstår boligens 93 kvadratmeter velholdte med gulve i entré, værelser og stue fra 2014-2015. De tre værelser deles om det pæne badeværelse fra 2010, og køkkenet er ligeledes moderniseret i 2014 med elementer fra HTH. Herude kan I etablere en spisekrog til morgenkaffen eller de små måltider, og i den sydvendte stue med gavmilde vinduespartier er der plads til et større spiseafsnit samt bløde møbler til weekendaftenernes afslapning.

Via stuens terrassedør kan I forbinde inde og ude, og i sommermånederne er der mange herlige timer i vente i den lukkede, solrige have med en dejlig terrasse og et drivhus. I får gåafstand til skoven og engen, og efter en kort cykeltur kommer I til centrum, Kvægtorvet Station og hverdagens fornødenheder. Derudover vil pendleren glæde sig over nærheden til motorvejen.

Alt i alt får parret eller den lille familie en skøn base, som kan danne ideelle rammer om hverdagslivet.

Lyder det som noget for jer, så ring for en fremvisning allerede i dag.