I et roligt område i Lønstrup by finder I dette hyggelige fritidshus, der emmer af ægte sommerhusidyl. Her kan I se frem til en stue og et køkken i ét, to værelser, et badeværelse og et værksted. Prikken over i'et må være den sydvendte terrasse samt den skønne have med randbeplantning.
Foruden det fine sommerhus kan I også glæde jer over beliggenheden, der placerer jer i gåafstand til både by og strand. I får let adgang til masser af spændende oplevelser, muligheder for shopping og spisesteder i nærområdet, ligesom I kan tilbringe feriedagene ved stranden, mens børnene leger i vandkanten. Skal I have fyldt depoterne, finder I nærmeste dagligvarebutik blot én kilometer fra hjemmet.
Fra jeres tur i nærmiljøet, når I hurtigt tilbage til den 1.205 m2 store matrikel, der indbyder til masser af leg og afslapning blandt de høje træer og den tætte beplantning. Fra husets stue har I direkte adgang til en sydvendt fliseterrasse, der er afskærmet af et nydeligt, hvidt læhegn. Her kan I placere et havemøbelsæt og nyde måltiderne ude, når vejret tillader det.
Inden døre får I glæde af et dejligt opholdsmiljø med stue og køkken i ét. Her kan I slænge jer i sofaen ved brændeovnen, mens madlavningen tager form i det nydelige køkken, der er forbundet til resten af rummet via en halvmur. Det åbne rumforløb og de sprossede vinduesrammer bidrager til den rummelige og hyggelige atmosfære, der er i hjemmet. Endvidere venter to gode værelser og et badeværelse med bruseniche.
Vil I tilbringe sommeren i dette fine fritidshus i Lønstrup, så kontakt os for en fremvisning allerede i dag.