Havrevænget 14, Bjergby, 9800 Hjørring

Dejlig etplansvilla + anneksbygning i Bjergby

På Havrevænget 14 i skønne Bjergby, bare en anelse nord for Hjørring, møder I denne pæne villa, der ikke alene toner frem med en god beliggenhed, men også byder på en veltilrettelagt planløsning. I kan se frem til blandt andet tre værelser og anseelige opholdsrum, mens der tillige er mange muligheder i anneksbygningen.

I bosætter jer centralt i byen, og fra jeres kommende adresse har I nem adgang til både skole og børnehave. Begge dele nås i gåafstand, og det samme er tilfældet for den nærmeste dagligvarebutik. Byen er også forsynet med udmærkede idrætsfaciliteter, og der er blot 100 meter til busstoppestedet. For god ordens skyld skal også nævnes at der kun er 2 min. til motorvejstilkørslen mod Ålborg og Hirtshals.

Udefra fremstår villaen med en klassisk facade i gule sten, der ledsages af rødmalet træværk. Inden døre udfolder boligen sig over et samlet beboelsesareal på 132 kvadratmeter, og i midten af det hele ses en rummelig stue, hvor I særligt vil bide mærke i det behagelige lysindfald, der strømmer ind fra vest. Her er også en brændeovn.

Det resterende af hjemmet nås med undtagelse af bryggerset via fordelingsgangen ved entréen. Det drejer sig således om det fine køkken med tilhørende spiseplads, et gæstetoilet, badeværelse med badekar og brus foruden de tre regulære værelser.

På den sydlige side af huset er der anlagt en skøn solgård, der til den ene side indrammes af selve villaen, mens der modsat er en multianvendelig anneksbygning, som består af to disponible rum. De kan tjene til et væld af formål bla. teenagebolig, behandlerrum, hjemmekontor eller gæstebolig. Hele ejendommen afrundes af en dejlig have med gode terrasser og en enkel beplantning.

Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag.