I udkanten af skønne Hirtshals, men stadig tæt på hverdagens gøremål, ligger denne familievilla i halvandet plan nu klar til at danne rammen om jeres hverdag. I får masser af kvadratmeter til den pladskrævende familie og kan blandt andet se frem til fem værelser, en lys stue og en sydvendt terrasse. Velkommen indenfor.
Træd ind i den luftige stue, hvor det brede vinduesparti og terrassedøren mod sydvest lader lyset vælte ind i rummet og bidrager til en let stemning. Herfra skaber de dobbelte franske døre sammenhæng med køkken-alrummet, som er et stort rum med spiseplads og klinker med gulvvarme samt elementer i varme nuancer. I stueetagen findes også et værelse, et badeværelse med bruseniche og et praktisk bryggers, som begge ligeledes har gulvvarme. I bryggerset får I desuden masser af skabsplads til opbevaring.
Udforsker I førstesalen, finder I en møblerbar repos, et brusebadeværelse i original stil og hele fire værelser, som alle har altandøre. To af værelserne ligger i åben forbindelse, så det ene er oplagt til kontor.
Haven er skøn og solrig og vender lige op mod Lilleheden Klitplantage, som er en fredet skov. I haven findes enkel beplantning, som ikke kræver meget vedligehold. Her er også en dobbelt garage med god plads til både biler og cykler samt et praktisk værksted eller hobbyrum.
Denne adresse ligger nær alt, en familie skal bruge i hverdagen. Inden for bare to kilometer finder I således både daginstitution, SkoleCenter Hirtshals, indkøbsmuligheder, offentlig transport, idrætshal, svømmehal samt grøn natur. Pendler I på arbejde, kan I tilsvarende ramme motorvejen på kort tid.
Kom og se mulighederne i denne rummelige villa. Ring og book en fremvisning i dag.