På Højvangen 18 centralt i Hjørring udbydes nu denne moderniserede villa, der byder på en velindrettet planløsning fordelt på tre spændende plan. Her synes kvalitet og moderne komfort at gå hånd i hånd, og med lækre, veludførte løsninger er I således sikret fuldstændige indflytningsklare rammer.
Den klassiske rødstensejendom er opført i 1952, men takket være en gennemgående renovering i 2010 lever boligen i dag op til samtidens krav om funktionalitet og nærvær. Således er planløsningen også åben og indbydende, ligesom der i størstedelen af huset er indlagt gulvvarme for et behageligt indeklima.
Stuen beriges af markante vinduespartier, der lukker sollyset helt ind i rummet fra både syd og vest. En charmerende brændeovn sætter den helt rigtige stemning an, og så leder to brede døråbninger ind til det samværsskabende køkken-alrum, hvor der er plads til en spiseafdeling. De hvide køkkenelementer fra JKE Design får følgeskab af eksklusive hårde hvidevarer, og som en fremragende detalje er Manitoba-bordpladen videreført hele vejen rundt om øen for et elegant helhedsindtryk. Stueetagen indeholder også et gæstetoilet og et værelse, mens de resterende to værelser er placeret på førstesalen sammen med et ekstra toilet og et walk-in-closet. Den nyetablerede trappe fra 2019 leder tillige ned til kælderen, der præsenterer sig mulighedsrig med blandt andet et badeværelse, et vaskerum, et depotrum og et værksted.
Haven fremstår ugeneret og vedligeholdelsesnem med flere skønne terrassepartier og opholdsarealer. Den legevenlig plæne omkranses af hegn hele vejen rundt, og så ligger det ene redskabsskur i direkte forlængelse af en carport.
Beliggenheden er ligeledes i jeres favør med gåafstand til midtbyens hyggelige skulpturer, cafeer, restauranter og butikker. Inden for en radius af én kilometer finder I ydermere indkøbsmuligheder, skole og dagtilbud, og så også motorvejsnettet let tilgængeligt.