Energivenlig landejendom med integreret værksted - Udsigt til Tannisbugt!
Nu får I den unikke mulighed for at erhverve en charmerende og rustikt istandsat ejendom i landlige omgivelser mellem Hjørring og Hirtshals, som er oplagt til den pladskrævende familie. Boligen på 232 kvadratmeter har et særdeles flot køkken-alrum samt fire gode værelser. I får også et stort værksted og en dejlig have med udsigt til naturskønne omgivelser.
I flytter ind i et pragteksemplar af en familiebolig med jordvarmeanlæg samt gulvvarme i hele stueetagen. Husets hjerte er det fantastiske opholdsmiljø i køkken-alrummet med bjælkelofter, mosaiksten og en køkkenø. Her er induktionskogezone og en pyrolyseovn i arbejdshøjde, ligesom I kan glæde jer over et skønt lysindfald fra det store karnapvindue i alrummet.
Stueetagen byder på et værelse med walk-in-closet, der er oplagt som forældreafdeling. Ved siden af værelset ligger et badeværelse med en muret spa, som er omkranset af buer og søjler, og I får ligeledes en bruseniche. Til slut er der en hyggelig stue, der er delvist åbnet op til kip og med fritlagte bjælker. På førstesalen er desuden tre værelser og et pænt toilet.
Til ejendommen hører også tre disponible rum, der forbinder huset og værkstedet. Værkstedet har flere anvendelsesmuligheder, opvarmes med kaloriferfyr fra jordvarmeanlægget og det er istandsat i omkring 2016. Her er der blandt andet opsat en traverskran til fordel for den erhvervsdrivende.
Foruden bygningen byder den knap 1,9 hektar store grund på flere fantastiske terrasser og en yndig have med en anlagt sø, hvori der på sommeraftener kan fanges flodkrebs. Dertil kommer yderligere jordarealer med mulighed for eksempelvis dyrehold.
Fra boligen kan I spadsere omtrent fem minutter til en af Danmarks største bakker - Hellehøj, hvor I fra toppen på klare dage kan se til Skagen og Skallerup Klit. Selvom det er en landidyllisk ejendom, så går hverdagen let op med kun fem minutter i bil til nærmeste skole, pasningstilbud og indkøbsmuligheder.