Flot, indflytningsklar lejlighed i hjertet af Hjørring
Helt centralt i Hjørring ligger denne lækre ejerlejlighed, som kan overtages hurtigt og er lige til at flytte ind i. Foruden den attraktive beliggenhed med alle byens fristelser lige ved hånden kan du se frem til et lyst og flot hjem bestående af en stue og køkken-alrum i åben forbindelse, et soveværelse og et badeværelse. Som prikken over i'et får du også en stor tagterrasse mod vest. Velkommen til.
Du bosætter dig midt i Hjørring med alt indenfor rækkevidde. En kort spadseretur fører dig til gågaden med spændende butikker, caféer og restauranter, mens du også kan shoppe i storcentret Metropol. Bussen kører få skridt fra adressen, og der er ligeledes gåafstand til Hjørring Station. Endelig er der knap 400 meter til nærmeste indkøbsmuligheder.
Lejligheden befinder sig i en indbydende ejendom med et minimalistik og stilrent udtryk, hvortil der hører parkeringsplads og eget depotrum i kælderen. Inden døre bemærker du straks den lyse og moderne atmosfære, som er gennemgående i hele lejligheden. I køkken-alrummet kan du se frem til hvide, grebsfrie elementer og god plads til langbordet på den anden side af køkkenet. Herfra fører den lille trappe dig også til stuen, hvor sollyset strømmer ind gennem gulv-til-loft-vinduet med en dør ud til tagterrassen.
Soveværelset har tilsvarende en god størrelse, og her får du også glæde af et indbygget skab. Rundturen slutter i det pæne badeværelse med muret bruseniche og vaskesøjle.
Èn af lejligheden forcer er den fortrinlige tagterrasse med en fin udsigt, hvor du kan nyde sommerens måltider under åben himmel. Terrassen rummer både havemøblerne, grillen og stemningsskabende blomsterkrukker.
Har du fået lyst til at bo her? Så skynd dig at kontakte os for en fremvisning.