Grønningen 29P, 9800 Hjørring

Velholdt lejlighed med egen have i Hjørring

Søger I en velholdt bolig med egen have og en god beliggenhed? Så skal I vende blikket mod denne lyse lejlighed i Hjørring, der egner sig perfekt til såvel singlen som parret, der ønsker en bekvem tilværelse nær hverdagens gøremål.

Ved Grønningen 29P møder I ejendommen fra 1900. Boligen har stået overfor en modernisering i 2017-2018, herunder udskiftning til vedligeholdelsesfrie døre og vinduer, nye gulve overalt samt renovering af badeværelset med nye klinker, armatur, håndvask og toilet. Desuden står ejerforeningen for den udvendige vedligeholdelse, ligesom der er tilknyttet et fælles vaskerum og en fælles parkeringsplads.

Indenfor bydes I velkommen i en entré, hvorfra lejligheden udfolder sig via en god planløsning uden spildplads. Boligens trumfkort er den indretningsvenlige stue med lyst gulv og et vinduesparti, som trækker dagslyset ind.

Køkkenet er udstyret med en lille spisekrog til morgenkaffen, fin skabsplads og gængse hvidevarer, heriblandt et kølefryseskab fra 2018, så I får gode rammer til madlavningen. Videre er der et regulært soveværelse, hvor I udover et indbygget skab får plads til en dobbeltseng og et skrivebord. Endelig er der et badeværelse med bruseafsnit, hvidt inventar og et praktisk, matteret vindue til
udluftning.

Udenfor kan I se frem til egen have med et nyt redskabsskur fra omkring 2017-2018, ligesom der i samme periode er blevet anlagt en ny træterrasse, som bliver det foretrukne samlingspunkt i sommerhalvåret.

Når hverdagen melder sin ankomst, finder I indkøb, bus og sportsfaciliteter indenfor en radius af blot én kilometer, mens MetropolShoppingcenter og den hyggelige gågade er en kort cykeltur væk. Endelig er der hurtig adgang til bus, togstation og motorvej, mens køreturen til Aalborg centrum kan klares på omtrent 35 minutter.

Ring for en fremvisning!