N A Jensensvej 18, Tornby, 9850 Hirtshals

Moderniseret multianvendelig landejendom lige uden for Tornby

På en lukket vej tæt på de daglige gøremål i Tornby står denne nydelige landejendom klar til nye ejere.

Hjemmet fordeler sig over halvandet plan, hvor I får fire værelser, et badeværelse og et bryggers foruden et herligt opholdsmiljø med køkken og stue ud i ét. Dertil kommer to gode udhuse. Der er desuden billige driftsudgifter med jordvarmeanlæg fra 2021 og solceller fra 2012.

Det indbydende opholdsmiljø udgøres af køkken-alrummet og stuen ud i ét. Det lækre HTH-køkken er fra 2015. Tæt ved kan et langbord arrangeres, og videre udfolder stuen sig. Herfra er der desuden dør til en overdækket terrasse.

De fire værelser ligger samlet på første sal og fremstår alle i gode, indretningsvenlige størrelser, så børn og voksne let finder sig til rette. Badeværelset og bryggerset er placeret i stueplan, og her går elementerne fra HTH igen. Der er desuden gulvvarme i hele stueetagen.

Foruden stuehuset, som fik udskiftet taget i 2013, råder grunden over en dobbelt carport, et godt udhus renoveret i 2021 med et disponibelt rum, badeværelse og stor garage samt en stålhal med værksted og en løsdrift til heste. Der er også en stor hestefold samt flere hyggelige terrasser rundt omkring i den dejlige have.

På trods af den landlige beliggenhed går I ikke på kompromis med nærheden til hverdagens behov. Inden for halvanden kilometer finder I nemlig Tornby Undervisningssted, idrætshal, daginstitution og indkøb samt Tornby Station, så hverdagen glider let. Endnu tættere på ligger Tornby Klitplantage, og endelig har I blot seks kilometer til motorvejen.