Skagensvej 483, 9981 Jerup

Landejendom med 3,8 ha tæt ved strand og adgang til riderute

Dette fine stuehus i røde mursten med sokkel ligger på Skagensvej 483. Stuehuset fra 1947 er på 151 m2 i halvandet plan, som er løbende vedligeholdt med blandt andet udskift af døre og vinduer samt renovering af førstesalen. Dertil kommer en kælder på 15 m2 samt gode arealer til for eksempel hestehold, da I får omtrent 3,8 ha jord.

Stueetagen består af to stuer en suite med indgang til det separate køkken, som har videre udgang til en baggang, der fungerer som bryggers. På denne etage er der også to værelser, et walk-in-closet samt et badeværelse med badekar og bruseniche.

Førstesalen er velrenoveret og består af en stor stue med lyst Troldtekt-loft og et matchende laminatgulv i trælook, som går igen flere steder i hjemmet. Heroppe finder I også endnu et værelse samt et toilet. I kælderen er der to disponible rum, som tilføjer ekstra opbevaringsplads.

En flot allé leder jer fra Skagensvej op til den indbydende gårdsplads, som er omkranset af plankeværk i kalmarbrædder. Bag huset åbner der sig en stor græsplæne, som er fuldstændig omkranset af træer hele vejen rundt, hvorfor I kan nyde en rolig og fredelig placering, hvor der endda er mulighed for at skimte rådyr og krondyr omkring hjemmet.

Huset ligger mellem Jerup og Napstjert, hvor førstnævnte huser Børnehuset Mariehønen, Jeruphallen og den fine Jerup Kirke. Sidstnævnte har Napstjert Station, og ellers er I omgivet af landlig idyl på hovedvejen mod Skagen. Det giver jer en skøn og fredfyldt beliggenhed, da huset er tilbagetrukket fra vejen, ligesom I er tæt ved en riderute i smuk natur samt Jerup Strand og den hyggelige Ålbæk Havn.

Bemærk: Det er muligt at tilkøbe mere jord.