Præstevej 17, Hæstrup, 9800 Hjørring

Moderne landejendom med mulighed for hestehold nær Hjørring

I Hæstrup Mølleby cirka syv kilometer fra Hjørring ligger denne flotte landejendom fra 2002, hvor der er fine forudsætninger for hestehold eller andet dyrehold. Foruden det rummelige og velindrettede stuehus på 285 m2 kan I nemlig se frem til en hestestald med fem bokse samt grunden på lidt over to hektar, der er udlagt med græsmarker og en sø. Endelig er det værd at fremhæve det lave energiforbrug takket være solcelleanlæg på taget og en luft-til-vand-varmepumpe (12 kWh) der bliver installeret primo oktober 2022, der endvidere fibernet på ejendommen.

I bosætter jer ganske idyllisk og roligt. Lige ved siden af grunden er der adgang til fodboldbaner og den lokale idrætsforening, som er rigtig god. I finder pasningstilbud til de yngste omtrent én kilometer væk, og kører I godt fire kilometer nordpå, rammer I Bagterp med skole, indkøb og idrætshal. Endelig tager det ti minutter i bil til Hjørring.

Ejendommen toner flot frem med en rød murstensfacade, et rødt tegltag samt hvidsprossede vinduer og døre. Integreret i ejendommen får I en dobbelt garage med mange anvendelsesmuligheder samt stalden med et høloft.

Indenfor hersker en lys og indbydende atmosfære, og hele stueetagen er beriget med gulvvarme. I stuen strømmer sollyset ind gennem terrassedøren, der ligeledes giver kig til den naturskønne grund. Det samme gør sig gældende i køkken-alrummet ved siden af, hvor I kan se frem til et lækkert JKE-køkken fra 2019. I stueetagen venter jer tillige et værelse, et brusebadeværelse og et bryggers.

Førstesalen byder ind med endnu en stue, som også kan bruges til hjemmekontor, hvis behovet er der. Dertil kommer fire gode værelser og et rummeligt badeværelse med brus.

Om sommeren bliver det skønt at indtage den store fliseterrasse mod vest, hvorfra vuet over markerne, som ofte besøges af rådyr og harer, kan nydes.