Riskærvej 47, Mygdal, 9800 Hjørring

Flot landejendom med fredelig og naturskøn beliggenhed

Drømmer du om et sted med højt til himlen og masser af plads? Så synes, vi, at du skal kigge nærmere på denne flotte landejendom, der ligger naturskønt 20 minutters kørsel fra Hjørring. Her kan du se frem til en velholdt bolig på hele 277 kvadratmeter samt et super anvendeligt udhus på yderligere 316 kvadratmeter, der giver dig et hav af anvendelsesmuligheder. Hele herligheden ligger på en 4,4 hektar stor grund med både skov, sø og et rigt dyreliv.

Ejendommen præsenterer sig smukt med gulpudsede facader, svenskrøde sprossevinduer samt et klassisk rødt tegltag. Udhuset er opført i samme stil som hovedhuset, og her er det vitterlig kun din fantasi, der sætter grænsen - måske drømmer du om et mindre dyrehold? Skal bilparken have ekstra god plads? Eller vil du pusle med dine hobbyer i tørvejr? Uanset hvad, får du her helt optimale forhold.

Det er ikke kun de fine faciliteter i udhuset, der her er tillokkende - det er de eminente udenomsarealer uden tvivl også. Her kan du glæde dig over en stor parklignende have med flere hyggelige solkroge- og terrasser. Fra grunden kan du også nyde udsigten over det åbne marklandskab, ligesom søen og den lille, fine skov sørger for, at der er et rigt dyreliv året rundt.

Indendøre venter dig en særdeles indbydende bolig, der fra ende til anden er præget af en lys og luftig atmosfære. De mange kvadratmeter fordeler sig på et plan og rummer en separat daglig- og spisestue, et køkken, to badeværelser og et bryggers. Hertil får de fire regulære soveværelser og to entrér. Endelig er der i husets modsatte ende yderligere et værksted og et disponibelt rum til opbevaring.

Ejendommen er opført i 1900 og renoveret i 1975. Der er desuden opført en tilbygning til beboelse i 1981.

Landsbyen Bjergby ligger otte kilometer fra ejendommen, og her finder du alle hverdagens bekvemmeligheder såsom skole (der går skolebus for enden af vejen), pasningstilbud, indkøb og sportsaktiviteter. Der er herudover blot syv kilometer til motorvejen, som både fører til Hjørring og Aalborg.