"Ramsgaarden" perfekt beliggende og multianvendelig landejendom med godt 18 hektar jord!
Lige uden for Bjergby og i smukke naturskønne kuperede omgivelser ligger "Ramsgaarden" helt perfekt placeret på de knap 18 ha. Her får du et dejligt stuehus på hele 414 kvm med ideelle rammer til den pladskrævende familie eller til at bo flere generationer under samme tag - mulighederne er mange. Er du selvstændig håndværker, driver liberalt erhverv, handelsvirksomhed/webshop eller andet, ja så finder du al den plads, du måske har gået og drømt om i de 2 store udbygninger på hhv. 267 og 288 kvm, som begge er opført i 2011.
Stuehuset er løbende blevet moderniseret siden 2000 af nuværende ejer, således boligen idag byder på en god og tidsvarende planløsning og bla. har indlagt gulvvarme i hele underetagen. Boligen er i dag indrettet med entré, hyggelige stue med brændeovn med udgang til overdækket og afskærmet terrasse, hvor sælger for nyligt har indrettet et fantastisk udekøkken. Herudover er der indrettet stor spisestue med blotlagt murstensvæg og trappe op til første sal. Stort og praktisk køkken i landlig stil, hvor der også er god plads til det store spisebord, viktualierum, bryggers samt baggang. Boligen har dertil endnu en stor stue, forgang med endnu en opgang til førstesal, samt badeværelse. På første sal har boligen 5 værelser, repos, et badeværelse og et toilet. Fra det østlige soveværelse er der udgang til altan samt en fantastisk udsigt ud over markerne.
I 2011 blev ejendommens to udhuse opført. Det ene udhus består af staldafdeling med 4 store hestebokse samt isoleret saddelrum. Herudover er der garageafdeling med elporte og plads til hele 4 biler. Dertil er der dobbelt carport som har højde til hestetrailere. Det andet udhus vil egne sig perfekt til erhverv,da det er indrettet med 288 isolerede kvm og gulvvarme i næsten hele bygningen. I bygningens ene ende er store disponible rum, som enten kunne bruges til en pladskrævende hobby, teenageafdeling eller til erhverv med kontor/lager. Den nuværende rumfordeling kan nemt ændres. I bygningens anden ende er der fyrrum med Baxi fyr 4.0 og et godt værksted. Dette kan isoleres og opvarmes. Gulvvarmeslangerne er trukket, men mangler blot tilslutning.
Med egen ridebane, roundpen, hestefolde i kuperet terræn samt direkte adgang til riderute, så behøver vi vist ikke at sige mere for at lokke de hesteinteresserede til. Jagten er fri til en ny ejer og der er fiskeret da jorden støder ned til Varbro Å. Med kun 2 km til Bjergby, som har skole, indkøb og fritidsfaciliteter, 5 km til Hjørring, samt hurtig adgang til motorvejen har Ramsvej 67 den perfekte placering for dig som ønsker fred, ro, masser af frisk luft og frihed, men stadig have nem adgang til alle hverdagens bekvemmeligheder.
Vil du vide mere, så kontakt os for en fremvisning eller se mere på ejendommens egen hjemmeside www.ramsgaarden.dk.