Stor og rummelig ejendom med mange muligheder i Kvissel - 313 m2 bolig og 377 m2 erhverv
Med nøgleord som masser af plads, mange muligheder og lyse omgivelser får I gode rammer i denne villa i Kvissel. Glæd jer til store opholdsrum samt et væld af værelser og badeværelser, der tilsammen sikrer jer både privatliv og kvalitetstid med hinanden. Desuden egner boligen sig også til institutionsformål. Velkommen til.
Boligens hjerterum er det store opholdsmiljø med to stuer i delvist åben forbindelse, hvilket skaber en let og indbydende stemning, som forstærkes af lysindfaldet. Stuerne er kun adskilt af en halvmur og et par trin. Tilmed har den ene stue udgang til haven, som forener inde og ude.
Komforten er i top i køkkenet med to ovne i ergonomisk højde, en praktisk køkkenø og god opbevaringsplads, så bordpladerne er frie til madlavningen. Oveni har køkkenet plads til flere barstole, som samler jer om madlavning og samvær. Videre er der tre værelser, badeværelse, gæstetoilet, bryggers og viktualierum. Førstesalen rummer en soveafdeling, som gør det muligt at trække sig tilbage og slappe af i private omgivelser. Heroppe findes seks værelser, et badeværelse og en sauna.
Til boligen hører også en separat bygning med flere disponible rum, værelser og værksteder, ligesom der er en stue, to badeværelser og to toiletter. Endelig byder førstesalen på flere værelser og et badeværelse.
Udenfor kan I se frem til en dejlig grund, som bliver det naturlige omdrejningspunkt i sommerhalvåret. Haven har en græsplæne til aktiviteter i det fri, mens den store terrasse indbyder til frokost under åben himmel. Som bonus er der en garage.
I får en god placering i Kvissel med nem adgang til busstoppestedet og togstationen, ligesom byen byder på Kvissel Fritidshus og små foreninger. Cyklen fører jer hurtigt til skole, daginstitution og sportsfaciliteter. Endelig tager det et kvarter at køre til Frederikshavn, mens Hjørring kan nås på 30 minutter.