Hirtshalsvej 9C, 9800 Hjørring

Skøn andelsbolig med en central beliggenhed i Hjørring

Velkommen til Andelsforeningen Højbo!
Her kan I se frem til en andelsbolig på 110 kvadratmeter, som byder på en fin indretning samt en god central beliggenhed. Fra det øjeblik I træder indenfor i huset, mødes I af en følelse af velkommen og ro.

Stuen er hjertet i denne bolig. Her forenes funktionalitet med æstetik i en åben forbindelse med køkkenet, der sikrer at madlavning og socialt samvær kan gå hånd i hånd. Det er et rum designet til hyggelige middage, afslappende stunder og kvalitetstid med familie og venner. De store vinduer sikrer et dejligt lysindfald og skaber en skøn atmosfære.

Udenfor finder I den overdækkede terrasse - jeres helt eget private udendørsrum, hvor I kan nyde morgenkaffen i fred og ro eller holde hyggelige grillmiddage uanset vejrets luner. Terrassen bliver hurtigt et yndlingssted for hele familien, et fristed hvor dagens stress kan rystes af skuldrene.

Beliggenheden kunne ikke være mere ideel. Med kun kort afstand til de daglige indkøb sparer I tid i hverdagen, mens offentlig transport findes blot 100 meter fra jeres nye hoveddør. For naturelskerne ligger Hjørring Bjerge indenfor kort gåafstand og Sankt Knuds Kilde er blot kun en kort cykeltur væk.

Hjørring midtby ligger inden for behagelig gåafstand, her venter METROPOL-ShoppingCenter, et charmerende butiksliv, caféer og restauranter klar til at forkæle jer. Skulle eventyret kalde længere væk, bringer motorvejen E39 jer hurtigt videre - alt sammen inden for ca. ti minutters kørsel.

Alt i alt en andelsbolig som byder på en kombination af komfortabelt boligmiljø og en god, praktisk beliggenhed.