Lindevej 16, 9480 Løkken

Skøn og velindrettet andelsbolig centralt i Løkken

På Lindevej 16 centralt i Løkken kan I netop nu blive de nye ejere af denne skønne og velindrettede andelsbolig på 89 kvadratmeter, som er fritliggende og har en dejlig naturudsigt til et grønt område. Der er tilmed mulighed for hurtig overtagelse, og derved bliver I en del af en meget veldreven andelsforening.

Huset fra 1990 kræver blot lidt maling inden døre og er ellers helt indflytningsklart, da der er tale om et løbende vedligeholdt ikke-rygerhjem. I 2017 blev der installeret en ny varmtvandsbeholder, mens 2018 stod på udvendig maling og udskiftning af vinduer og døre. Hvis køber ønsker det, kan gardiner, persienner, fryser og vaskemaskine følge med i handlen.

Den veldisponerede planløsning råder i alt over tre indretningsvenlige værelser, der kan benyttes som et oplagt forældresoveværelse foruden børneværelser, kontor eller hobbyrum alt efter jeres ønsker og behov. Dertil kommer et praktisk bryggers til installation af vaskefaciliteterne og et badeværelse med bruseniche.

Samlingspunktet bliver opholdsmiljøet, hvor der er åben forbindelse mellem det funktionelle køkken og den hyggelige stue. Fra stuen er der direkte udgang til den lille, lukkede have med terrasse, og på grunden finder I endvidere en carport, som har et tilknyttet redskabsrum.
I bosætter jer nær størstedelen af hverdagens fornødenheder med gåafstand til skole, daginstitution, idrætsanlæg, offentlig transport og indkøb, så I kommer ikke til at mangle noget i dagligdagen.

Skal dette være jeres nye hjem? Så ring til os allerede i dag for at høre nærmere og bestille en fremvisning.