Ejendomsmæglerfirmaet Thomas Risager A/S
Et 100% frit og uafhængigt ejendomsmæglerfirma!
Det betyder, at vi hverken er underlagt store, landsdækkende ejendomsmæglerkæder eller er bundet af aftaler med bestemte banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
For dig som kunde betyder det, at du aldrig behøver være i tvivl om, hvis interesser vi tjener. Vi har frie hænder til at yde en uvildig og ærlig rådgivning og kan tilbyde de finansielle samarbejdspartnere, der passer bedst til den enkelte kunde.
Som et frit og uafhængigt ejendomsmæglerfirma lever vi udelukkende af det, vi er bedst til, nemlig at sælge boliger. Vi har mange års erfaring med salg af alle former for boliger lige fra ejerlejligheder, sommerhuse, parcelhuse og villaer til liebhaveri og boliger i særklasse.
Uanset om du køber eller sælger bolig, tilbyder vi kompetent og professionel rådgivning gennem alle bolighandlens mange faser. Hos os er faglighed, professionalisme og ærlighed nøgleord, og vi sætter en ære i den tætte dialog og det personlige engagement. Det er vores kunders garanti for en tryg bolighandel.
